Hej :-)
Herunder ser du nogle af de kompendier, som jeg har brugt på min BA i tysk og kommunikation fra efteråret 2008 til efteråret 2010 og nu har valgt at sætte til salg. Den oprindelige pris står efter salgsprisen.
• Fællespropædeutikum (25350 – Efterår 2008 - B. Mosgaard Jørgensen) 10 kr.(26 kr.)
• Journalistisk Tekstproduktion (29210 – Efterår 2008 - K. Sparre) 70 kr. (135 kr.)
• Medieteori (29710 – Efterår 2008 - L. Genefke) 30 kr. (64 kr.)
• Personlig Kommunikation (25340 – Efterår 2008 - M. Nielsen) 30 kr. (68 kr.)
• Receptionsanalyse (25258 – Efterår 2010 - N. B. Madsen) 60 kr. (104 kr.)
• Ekstern Kommunikation (FORELÆSNING) (31978 – Efterår 2010 - S. Esmann Andersen) 100 kr. (156 kr.)
• Ekstern Kommunikation (HOLD) (31978 – Efterår 2010 - S. Esmann Andersen) 100 kr. (169 kr.)
Bemærk, at der i kompendierne er en varierende mængde overstregninger og/eller tilføjelser.
Hvis du er interesseret, så send en mail til kathrine.carstensen@gmail.com.
søndag den 16. januar 2011
lørdag den 24. juli 2010
Das Ende
Så sidder jeg i Århus igen hjemme i min og Markus’ dejlige lejlighed og nyder at være her. Markus er på arbejde, så jeg har haft hele dagen til at gå og vænne mig til at være her igen. Mit hoved har endnu ikke helt indstillet sig på, at jeg ikke har en returbillet med Deutsche Bahn til Trier igen om en uges tid, men at jeg derimod skal blive her denne gang. Det kommer nok inden for de næste par dage.
Der er sket en helt masse, siden jeg skrev sidst. Torsdag sidste uge havde vi vores absolut sidste time på Uni Trier, hvor Janne, Nina og Tobias skulle fremlægge, og de gjorde det super godt – lige til en 100 % fortjent 1’er! Vi havde taget slik med for at sige tak for, at vi måtte være med på kurset. Derefter var der ingen vej udenom: Der skulle gøres rent på mit værelse. Heldigvis var Kristin så sød at hjælpe mig med det, så det tog ikke så lang tid, som jeg havde frygtet. Møbler, vindue, vægge og gulv blev skrubbet og skuret, indtil der ikke var mere at komme efter. Først på aftenen kom Markus’ og hans forældre til Trier, og vi spiste på en italiensk restaurant i byen, inden hans forældre tjekkede ind på deres hotel, og Markus og jeg kørte op til mit værelse.
Fredag morgen kl. 10 kom Herr Schwaab for at tjekke værelset, og efter højst 1½ minut havde han tjekket det hele og sagt ok for det. Jeg kunne derfor gå over på uni og hente mine 350€ depositum for lejligheden og ordne de sidste formelle ting. Så var det farvel til både lejlighed, rumboer og universitet, hvilket var en noget mærkelig følelse. De næste dage gik med at se Trier, Bernkastel-Kues og Cochem. Markus og jeg overnattede på det Jugendherberge, som vi danskere også overnattede på den første nat i Trier midt i marts. Det var sjovt at ende lige præcis der, hvor det hele var startet, og tænke på, hvor meget der er sket, og hvor meget man har oplevet siden dengang.
Søndag kørte vi videre til München, og vi tilbragte de næste par dage der og i omegnen – vi så bl.a. Neuschwanstein og fik shoppet på Münchens gågade. Og så selvfølgelig det obligatoriske: øl i en Biergarten. Det lykkedes endda mig, der ikke kan lide øl, at drikke en halv liter Radler! Efter München kørte vi om onsdagen til Northeim, hvor min au pair-familie bor, og der blev vi til fredag morgen, hvilket vist også var mere end rigeligt tid med tre børn i nærheden for Markus. Men det var rart for mig, at han endelig fik mødt dem, og det var to dejlige dage. Fredag morgen tog vi toget hjem mod Flensborg, hvor vi blev hentet af mor. Vi fik frokost hjemme i Kruså, og jeg kunne mærke, hvordan jeg lige så stille begyndte at mærke, at jeg er hjemme igen. Efter et par timer skulle vi videre med toget mod Århus, og i går aftes kom vi så endelig hjem til lejligheden igen. Det var og er SÅ skønt at være her igen og føle sig hjemme. Dog har Markus’ forældre næsten alle mine ting, så dem skal vi ud at hente i morgen.
Nå, men siden det her er mit sidste blogindlæg, er det vist uundgåeligt at gøre lidt status over, hvordan dette semester i Trier har været. Måske skulle man prøve med nogle Nynne-lister?
Jeg er stolt af:
1) at have gået på et ægte tysk universitet et helt semester.
2) mine karakterer (DaF-transcript dumpede ind med posten i dag; 1,0 over hele linjen. 1,0 i Germanistik-fagene. 1,7 og 2,7 i kommunikations-fagene).
Jeg fortryder:
1) at jeg ikke var lidt bedre til at connecte med de andre Erasmus.
2) (lidt) at jeg ikke fik en buddy (hvilket så først blev tilbudt omkring tre uger inde i forløbet, hvor luften ligesom var gået lidt af buddy-behov-ballonen).
Jeg ser med glæde tilbage på:
1) Kristin-Kathrine-onsdagene.
2) volleyball på Petrisberg.
3) tandem-møderne med Martin.
4) mit Tunika (dvs. studiekort). Fordi det var så fint og blåt og nøglen til alt.
Jeg kommer ikke til at savne:
1) citatforelæsningerne med overvejende antal citater af Sybille Kremer (man skulle nok have været der).
2) det tyske bureaukrati, hvor man skal til 10 forskellige instanser bare for at få bevis på, at man har bestået et fag. (En person kan åbenbart ikke både skrive bedømmelsen OG sætte stempel på – det skal der mindst to personer til.)
3) at bo i en lejlighed med gang, køkken og bad uden vinduer.
I Danmark kunne det godt tage at:
1) være lige så billigt at handle i Føtex som i Lidl.
2) være varmt og bakket nok til, at man kan have vinmarker.
3) blive populært at snakke tysk i hverdagen. Bare engang imellem.
Ord, jeg har lært:
1) tschööö (i stedet for tschüss).
2) transcript.
3) å kose seg. Som betyder at hygge sig på norsk.
Jeg har lært, at:
1) jeg nok burde blive lidt bedre til at være tolerant over for andre nationaliteter. Især japanere (som altså bare er over det hele, uanset hvor man er!).
2) der bare inden for Europa er kæmpestore kulturforskelle, som godt kan forenes, men også kan sørge for problemer.
3) holen betyder nehmen i Trier (”Soll ich dich mit dem Auto mitholen?“).
4) holde af Lorelei-sangen.
5) Trier altid er et besøg værd (men det vidste jeg godt i forvejen).
6) man får en stor fædrelandskærlighedsfølelse, når man pludselig er langt væk hjemmefra.
7) det er vigtigt at gribe muligheden for at tage på udveksling, når den er der.
8) ude er godt, men hjemme altid er bedst.
Tak til alle jer, der har fulgt mig på mit trieriske eventyr! :-)
Der er sket en helt masse, siden jeg skrev sidst. Torsdag sidste uge havde vi vores absolut sidste time på Uni Trier, hvor Janne, Nina og Tobias skulle fremlægge, og de gjorde det super godt – lige til en 100 % fortjent 1’er! Vi havde taget slik med for at sige tak for, at vi måtte være med på kurset. Derefter var der ingen vej udenom: Der skulle gøres rent på mit værelse. Heldigvis var Kristin så sød at hjælpe mig med det, så det tog ikke så lang tid, som jeg havde frygtet. Møbler, vindue, vægge og gulv blev skrubbet og skuret, indtil der ikke var mere at komme efter. Først på aftenen kom Markus’ og hans forældre til Trier, og vi spiste på en italiensk restaurant i byen, inden hans forældre tjekkede ind på deres hotel, og Markus og jeg kørte op til mit værelse.
Fredag morgen kl. 10 kom Herr Schwaab for at tjekke værelset, og efter højst 1½ minut havde han tjekket det hele og sagt ok for det. Jeg kunne derfor gå over på uni og hente mine 350€ depositum for lejligheden og ordne de sidste formelle ting. Så var det farvel til både lejlighed, rumboer og universitet, hvilket var en noget mærkelig følelse. De næste dage gik med at se Trier, Bernkastel-Kues og Cochem. Markus og jeg overnattede på det Jugendherberge, som vi danskere også overnattede på den første nat i Trier midt i marts. Det var sjovt at ende lige præcis der, hvor det hele var startet, og tænke på, hvor meget der er sket, og hvor meget man har oplevet siden dengang.
Søndag kørte vi videre til München, og vi tilbragte de næste par dage der og i omegnen – vi så bl.a. Neuschwanstein og fik shoppet på Münchens gågade. Og så selvfølgelig det obligatoriske: øl i en Biergarten. Det lykkedes endda mig, der ikke kan lide øl, at drikke en halv liter Radler! Efter München kørte vi om onsdagen til Northeim, hvor min au pair-familie bor, og der blev vi til fredag morgen, hvilket vist også var mere end rigeligt tid med tre børn i nærheden for Markus. Men det var rart for mig, at han endelig fik mødt dem, og det var to dejlige dage. Fredag morgen tog vi toget hjem mod Flensborg, hvor vi blev hentet af mor. Vi fik frokost hjemme i Kruså, og jeg kunne mærke, hvordan jeg lige så stille begyndte at mærke, at jeg er hjemme igen. Efter et par timer skulle vi videre med toget mod Århus, og i går aftes kom vi så endelig hjem til lejligheden igen. Det var og er SÅ skønt at være her igen og føle sig hjemme. Dog har Markus’ forældre næsten alle mine ting, så dem skal vi ud at hente i morgen.
Nå, men siden det her er mit sidste blogindlæg, er det vist uundgåeligt at gøre lidt status over, hvordan dette semester i Trier har været. Måske skulle man prøve med nogle Nynne-lister?
Jeg er stolt af:
1) at have gået på et ægte tysk universitet et helt semester.
2) mine karakterer (DaF-transcript dumpede ind med posten i dag; 1,0 over hele linjen. 1,0 i Germanistik-fagene. 1,7 og 2,7 i kommunikations-fagene).
Jeg fortryder:
1) at jeg ikke var lidt bedre til at connecte med de andre Erasmus.
2) (lidt) at jeg ikke fik en buddy (hvilket så først blev tilbudt omkring tre uger inde i forløbet, hvor luften ligesom var gået lidt af buddy-behov-ballonen).
Jeg ser med glæde tilbage på:
1) Kristin-Kathrine-onsdagene.
2) volleyball på Petrisberg.
3) tandem-møderne med Martin.
4) mit Tunika (dvs. studiekort). Fordi det var så fint og blåt og nøglen til alt.
Jeg kommer ikke til at savne:
1) citatforelæsningerne med overvejende antal citater af Sybille Kremer (man skulle nok have været der).
2) det tyske bureaukrati, hvor man skal til 10 forskellige instanser bare for at få bevis på, at man har bestået et fag. (En person kan åbenbart ikke både skrive bedømmelsen OG sætte stempel på – det skal der mindst to personer til.)
3) at bo i en lejlighed med gang, køkken og bad uden vinduer.
I Danmark kunne det godt tage at:
1) være lige så billigt at handle i Føtex som i Lidl.
2) være varmt og bakket nok til, at man kan have vinmarker.
3) blive populært at snakke tysk i hverdagen. Bare engang imellem.
Ord, jeg har lært:
1) tschööö (i stedet for tschüss).
2) transcript.
3) å kose seg. Som betyder at hygge sig på norsk.
Jeg har lært, at:
1) jeg nok burde blive lidt bedre til at være tolerant over for andre nationaliteter. Især japanere (som altså bare er over det hele, uanset hvor man er!).
2) der bare inden for Europa er kæmpestore kulturforskelle, som godt kan forenes, men også kan sørge for problemer.
3) holen betyder nehmen i Trier (”Soll ich dich mit dem Auto mitholen?“).
4) holde af Lorelei-sangen.
5) Trier altid er et besøg værd (men det vidste jeg godt i forvejen).
6) man får en stor fædrelandskærlighedsfølelse, når man pludselig er langt væk hjemmefra.
7) det er vigtigt at gribe muligheden for at tage på udveksling, når den er der.
8) ude er godt, men hjemme altid er bedst.
Tak til alle jer, der har fulgt mig på mit trieriske eventyr! :-)
onsdag den 14. juli 2010
Ferie (meeeget mærkeligt firma)
Okay. Så har jeg sommerferie. Det har jeg faktisk haft siden i går ved 15-tiden. Og det kan godt irritere mig lidt, at det endnu ikke helt er gået op for mig. Jeg tror også, det er fordi, at vi stadigvæk har timer. Og at man i princippet ikke ved, om man er bestået Klausuren i mandags. Og at der er meget at gøre, inden jeg kan flytte ud herfra på fredag.
Men uanset hvad er det onsdag aften nu, og i morgen ved den her tid kommer Markus og hans forældre herned, og jeg glæder mig!
Vi var til eksamen i Mobile Medien i går, og det var godt nok mærkeligt at sidde seks mennesker og blive ”afhørt”, men vi klarede den. Herr Krieg startede med at sige, at vi alle sammen havde fået et 2-tal, og at der ikke ville blive givet karakterer under det efter prøven. Hvilket jo var rart. Vi snakkede og fortalte en masse, og faktisk var jeg overrasket over, hvor meget man kunne huske – og hvor fortabt man var ved nogle af hans spørgsmål. Fx havde jeg ingen idé om, hvad content analysis er, og jeg kan slet ikke huske, at det er blevet nævnt i timerne eller på et handout. Det endte med, at vi fik 1,7. Hvilket er super og meget mere, end jeg havde regnet med!
Der er også dumpet nogle flere karakterer ind, for DaF-lærerne har været hurtige til at rette Klausurerne. Jeg har fået 1,0 i Wissenschaftliches Schreiben og i Landeskunde. Især den første er jeg glad for, for der har jeg virkelig arbejdet for det, og det er dejligt at blive belønnet for det. Endelig er min liste fyldt ud:
I aften skal jeg pakke min reol sammen (eller indholdet i hvert fald) og gøre ovnen ren. I går skrubbede jeg badeværelset rent. Så har jeg ligesom gjort mit, selvom det er Stéphanie, der er den sidste til at flytte ud og dermed kommer til at stå med det hele i sidste ende. Men det kan desværre ikke gøres anderledes. Det er mærkeligt at tænke på, at i dag er den sidste dag, hvor mit værelse ser normalt og fyldt ud; fra i morgen bliver det hele tomt og upersonligt igen. Men det bliver også rart at komme hjem. Det er nu der, jeg har det bedst.
Men uanset hvad er det onsdag aften nu, og i morgen ved den her tid kommer Markus og hans forældre herned, og jeg glæder mig!
Vi var til eksamen i Mobile Medien i går, og det var godt nok mærkeligt at sidde seks mennesker og blive ”afhørt”, men vi klarede den. Herr Krieg startede med at sige, at vi alle sammen havde fået et 2-tal, og at der ikke ville blive givet karakterer under det efter prøven. Hvilket jo var rart. Vi snakkede og fortalte en masse, og faktisk var jeg overrasket over, hvor meget man kunne huske – og hvor fortabt man var ved nogle af hans spørgsmål. Fx havde jeg ingen idé om, hvad content analysis er, og jeg kan slet ikke huske, at det er blevet nævnt i timerne eller på et handout. Det endte med, at vi fik 1,7. Hvilket er super og meget mere, end jeg havde regnet med!
Der er også dumpet nogle flere karakterer ind, for DaF-lærerne har været hurtige til at rette Klausurerne. Jeg har fået 1,0 i Wissenschaftliches Schreiben og i Landeskunde. Især den første er jeg glad for, for der har jeg virkelig arbejdet for det, og det er dejligt at blive belønnet for det. Endelig er min liste fyldt ud:
I aften skal jeg pakke min reol sammen (eller indholdet i hvert fald) og gøre ovnen ren. I går skrubbede jeg badeværelset rent. Så har jeg ligesom gjort mit, selvom det er Stéphanie, der er den sidste til at flytte ud og dermed kommer til at stå med det hele i sidste ende. Men det kan desværre ikke gøres anderledes. Det er mærkeligt at tænke på, at i dag er den sidste dag, hvor mit værelse ser normalt og fyldt ud; fra i morgen bliver det hele tomt og upersonligt igen. Men det bliver også rart at komme hjem. Det er nu der, jeg har det bedst.
mandag den 12. juli 2010
Tre-to-en FERIE!
Der er efterhånden en del ting på min liste, jeg har krydset af; faktisk mangler jeg kun Mobile Medien mundtlig eksamen i morgen, og så har jeg sommerferie! Jeg har fået skrevet mit Hausarbeit i Landeskunde færdigt, og i dag fik jeg så overstået Werbung, Kommunikation, Gesellschaft. Fra 12-15 sad jeg sammen med Anthony og Aida og læste op til det, og vi var faktisk rigtigt seje! Klausuren var kl. 16, og det startede med at være lidt stresset, fordi man åbenbart skulle have meldt sig til eksamen (hvor og hvordan gør man dog det?! Det har ingen informeret os om!), så vores navne var ingen steder på de papirer, der lå klar til alle dem, der skulle skrive Klausuren. Heldigvis havde han nogle ekstra, så der opstod ikke noget problem. Klausuren i sig selv var fin nok, og jeg fik da også skrevet lidt, men jeg ved godt nok ikke lige, hvor godt det blev. Der var et af spørgsmålene, jeg ikke svarede på, fordi det bare ville være gætværk. Jeg gik ikke derfra med følelsen af, at jeg nok skal bestå den, men jeg får svar på fredag, hvor vi Erasmus-folk kan hente vores Schein hos ham. Hvilket i øvrigt er pænt af ham – at han retter vores opgaver allerede i denne uge.
Jeg er lige kommet hjem nede fra byen. Faderen i den tyske familie, jeg kender hernede, og jeg havde en aftale kl. 18.30. Da jeg havde ventet i 20-25 minutter, tænkte jeg, at han nok havde glemt mig, og tog bussen hjem igen. Han har ferie, så det er ikke så mærkeligt, hvis han ikke lige har fået kigget i sin kalender. Lidt træls at spilde en time på det, men det er ikke noget, jeg er sur over. Så kan jeg få kigget på resten til eksamen i morgen og så ellers slappe af. Man bliver nemlig ret træt i hovedet af at være så koncentreret en hel eftermiddag.
Det er rigtig mærkeligt at tænke på, at vi nu er gået ind i min absolut sidste uge i Trier. Og at Markus og hans forældre kommer om kun tre dage. Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg skal grine eller græde. På den ene side glæder jeg mig vildt meget til at skulle hjem, men på den anden side kan mit hoved slet ikke finde ud af, at jeg denne gang kommer hjem for at blive og ikke bare på besøg. Det bliver nu dejligt. Det kunne også godt være, jeg skulle starte så småt med at pakke her i aften. Tiden går jo, og lige pludselig får jeg stress.
Det er trist at tænke på, at der kun er en Kristin-Kathrine-onsdag tilbage. Men der skal vi hygge os både i timerne, og i pausen mellem Wissenschaftliches Schreiben og Wortschatz skal vi ned i byen og spise frokost. Og torsdag hjælper hun mig med at gøre rent. Så vi har noget tid sammen endnu. Godt at Norge ikke er længere væk end lige oppe over Danmark. Man sieht sich ja immer zweimal im Leben.
Jeg er lige kommet hjem nede fra byen. Faderen i den tyske familie, jeg kender hernede, og jeg havde en aftale kl. 18.30. Da jeg havde ventet i 20-25 minutter, tænkte jeg, at han nok havde glemt mig, og tog bussen hjem igen. Han har ferie, så det er ikke så mærkeligt, hvis han ikke lige har fået kigget i sin kalender. Lidt træls at spilde en time på det, men det er ikke noget, jeg er sur over. Så kan jeg få kigget på resten til eksamen i morgen og så ellers slappe af. Man bliver nemlig ret træt i hovedet af at være så koncentreret en hel eftermiddag.
Det er rigtig mærkeligt at tænke på, at vi nu er gået ind i min absolut sidste uge i Trier. Og at Markus og hans forældre kommer om kun tre dage. Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg skal grine eller græde. På den ene side glæder jeg mig vildt meget til at skulle hjem, men på den anden side kan mit hoved slet ikke finde ud af, at jeg denne gang kommer hjem for at blive og ikke bare på besøg. Det bliver nu dejligt. Det kunne også godt være, jeg skulle starte så småt med at pakke her i aften. Tiden går jo, og lige pludselig får jeg stress.
Det er trist at tænke på, at der kun er en Kristin-Kathrine-onsdag tilbage. Men der skal vi hygge os både i timerne, og i pausen mellem Wissenschaftliches Schreiben og Wortschatz skal vi ned i byen og spise frokost. Og torsdag hjælper hun mig med at gøre rent. Så vi har noget tid sammen endnu. Godt at Norge ikke er længere væk end lige oppe over Danmark. Man sieht sich ja immer zweimal im Leben.
torsdag den 8. juli 2010
Over halvvejs
Jeg gik fra at have en eksamen overstået til at være over halvvejs fra tirsdag til onsdag – dejligt! I går stod den først på Wissenschaftliches Schreiben, hvor vi skulle skrive en lille tekst om et ud af tre emner, og jeg valgte emnet Sterbehilfe. Ikke mindst fordi det var det, vores tyskeksamen efter 2. semester handlede om. Jeg tror, det blev en okay opgave faktisk. Tre sider håndskrevet blev det til, men vi havde også kun en time til det, så meget mere kunne det ikke blive til.
Derefter læste Kristin og jeg op til Wortschatz på biblioteket, og så skulle jeg hjem og sove en time inden prøven, for jeg kunne slet ikke falde i søvn natten til onsdag og var helt kvæstet. Glade, fortrøstningsfulde og fulde af selvtillid gik vi så over til Wortschatz, hvor vi skulle lave den skriftlige afslutningstest. Og hold da ellers op, hvor blev vi forskrækkede! Tidligere på semesteret havde vi en lignende test ”for sjov”, som beroligede os meget (det vil sige, de andre havde – jeg var i DK på det tidspunkt), men så valgte Frau Hennen simpelthen lige at tage måsen på os give os en svær eksamen. Der var mange ting, jeg virkelig var i tvivl om, hvordan jeg skulle løse. Men jeg lod intet stå tomt; jeg ville simpelthen finde et svar til det hele, også selvom det måske ikke var helt det, hun ledte efter.
Så gik det videre til forelæsning i Sprache und Gewalt, hvorefter vi skulle til mundtlig eksamen hos Frau Lobenstein på hendes kontor. Vores gruppe blev delt op i to, og Tiziana, Alessandra og John gik ind sammen først og fik alle tre et godt resultat ud af det. Så kom Kristin og jeg ind sammen, og det kørte sgu godt! Frau Lobenstein var sød og interesseret, og det føltes faktisk slet ikke som en mundtlig eksamen på den måde, man kender det hjemmefra. Vi var begge to stille og rolige og havde styr på vores tekster. Det endte da også med, at vi begge to fik 1,0 og gik meget glade over til Petrisberg for at spise en hyggelig middag sammen (der var nemlig proppet inde i arenaen, hvor Tyskland røg ud af VM).
I morges var jeg så oppe med mine to Scheine for at få lavet et transcript, og sekretæren (ikke hende, der altid holder kaffepause) lavede det til mig i løbet af formiddagen, så jeg kunne gå op og hente det efter timen. Så er germanistik-delen officielt overstået, og jeg har et bevis ud af tre at tage med hjem til ASB. Dejligt!
Jeg forsøger at få skrevet mit Hausarbeit til Landeskunde i dag og også noget af dagen i morgen. Det skal bare overståes nu, og jeg er ikke super motiveret for at skrive det, men jeg har da klaret 1½ ud af 5 sider indtil videre, så mon ikke jeg også klarer resten. Jeg skal bare liiiiige tage mig sammen…
Derefter læste Kristin og jeg op til Wortschatz på biblioteket, og så skulle jeg hjem og sove en time inden prøven, for jeg kunne slet ikke falde i søvn natten til onsdag og var helt kvæstet. Glade, fortrøstningsfulde og fulde af selvtillid gik vi så over til Wortschatz, hvor vi skulle lave den skriftlige afslutningstest. Og hold da ellers op, hvor blev vi forskrækkede! Tidligere på semesteret havde vi en lignende test ”for sjov”, som beroligede os meget (det vil sige, de andre havde – jeg var i DK på det tidspunkt), men så valgte Frau Hennen simpelthen lige at tage måsen på os give os en svær eksamen. Der var mange ting, jeg virkelig var i tvivl om, hvordan jeg skulle løse. Men jeg lod intet stå tomt; jeg ville simpelthen finde et svar til det hele, også selvom det måske ikke var helt det, hun ledte efter.
Så gik det videre til forelæsning i Sprache und Gewalt, hvorefter vi skulle til mundtlig eksamen hos Frau Lobenstein på hendes kontor. Vores gruppe blev delt op i to, og Tiziana, Alessandra og John gik ind sammen først og fik alle tre et godt resultat ud af det. Så kom Kristin og jeg ind sammen, og det kørte sgu godt! Frau Lobenstein var sød og interesseret, og det føltes faktisk slet ikke som en mundtlig eksamen på den måde, man kender det hjemmefra. Vi var begge to stille og rolige og havde styr på vores tekster. Det endte da også med, at vi begge to fik 1,0 og gik meget glade over til Petrisberg for at spise en hyggelig middag sammen (der var nemlig proppet inde i arenaen, hvor Tyskland røg ud af VM).
I morges var jeg så oppe med mine to Scheine for at få lavet et transcript, og sekretæren (ikke hende, der altid holder kaffepause) lavede det til mig i løbet af formiddagen, så jeg kunne gå op og hente det efter timen. Så er germanistik-delen officielt overstået, og jeg har et bevis ud af tre at tage med hjem til ASB. Dejligt!
Jeg forsøger at få skrevet mit Hausarbeit til Landeskunde i dag og også noget af dagen i morgen. Det skal bare overståes nu, og jeg er ikke super motiveret for at skrive det, men jeg har da klaret 1½ ud af 5 sider indtil videre, så mon ikke jeg også klarer resten. Jeg skal bare liiiiige tage mig sammen…
tirsdag den 6. juli 2010
Eksamen!!
I dag fik jeg overstået den første eksamen her i eksamensperioden; skriftlig Landeskunde. Jeg var som sådan ikke nervøs inden, men mere spændt på, om jeg nu havde læst godt nok op på det. Det viste sig dog, at jeg umiddelbart kunne svare på alle spørgsmålene, og jeg fik da også skrevet syv håndskrevne sider. Dog skal jeg det nævnes, at jeg skriver ret stort. Men alligevel! Jeg følte, at det gik rigtig godt, og det var dejligt at få overstået. Vi måtte godt bruge tosprogede ordbøger, men jeg har dem kun på computer, og den måtte jeg ikke bruge, fordi hun var bange for, jeg ville surfe rundt på nettet, så jeg lånte Aidas tysk-spansk et par gange, når jeg var i tvivl om, hvilket kun ordet havde. Meget praktisk – og meget internationalt!
I formiddags var jeg oppe i Germanistik-afdelingen af uni for at få fat i et stempel og en Schein. Det var jeg sådan set også i går. Der sad jeg og ventede i tre kvarter, fordi der sad et skilt på sekretærens dør med ordene ”bin gleich wieder da”. Og det tror man jo så på, indtil man finder ud af, at hun sidder og drakker kaffe og sladrer med de andre kvindelige kollegaer ude ved trappen. Og har gjort det længe. Til sidst gav jeg op og gik uden at sige noget til hende. I dag tænkte jeg, at det da måtte være anderledes. Men nej. Jeg så hende sidde derude sammen med alle de andre, og igen ventede jeg næsten tre kvarter på hende. Så kom hun endelig, og jeg kunne få ordnet det, jeg skulle. Det tog måske 30 sekunder, men jeg ventede 40 minutter på det. Nu mangler jeg lidt at finde ud af, hvem jeg skal klage til. Det er et sekretariat, som kun har åbent fra 9-12 hver dag undtagen fredag. Og så holder hun kaffe-sladre-pause i over en time hver dag!!
Nå, nu vil jeg skype med Markus. I morgen har jeg miniprøve i Wissenschaftliches Schreiben, Klausur i Wortschatz og mundtlig eksamen i Sprache und Gewalt. Husk at krydse fingre for mig hele dagen!
Her er lige et billede af den fantastiske solnedgang, som jeg så her til aften, da jeg gik hjem fra fodboldkampen ovre på Petrisberg.
I formiddags var jeg oppe i Germanistik-afdelingen af uni for at få fat i et stempel og en Schein. Det var jeg sådan set også i går. Der sad jeg og ventede i tre kvarter, fordi der sad et skilt på sekretærens dør med ordene ”bin gleich wieder da”. Og det tror man jo så på, indtil man finder ud af, at hun sidder og drakker kaffe og sladrer med de andre kvindelige kollegaer ude ved trappen. Og har gjort det længe. Til sidst gav jeg op og gik uden at sige noget til hende. I dag tænkte jeg, at det da måtte være anderledes. Men nej. Jeg så hende sidde derude sammen med alle de andre, og igen ventede jeg næsten tre kvarter på hende. Så kom hun endelig, og jeg kunne få ordnet det, jeg skulle. Det tog måske 30 sekunder, men jeg ventede 40 minutter på det. Nu mangler jeg lidt at finde ud af, hvem jeg skal klage til. Det er et sekretariat, som kun har åbent fra 9-12 hver dag undtagen fredag. Og så holder hun kaffe-sladre-pause i over en time hver dag!!
Nå, nu vil jeg skype med Markus. I morgen har jeg miniprøve i Wissenschaftliches Schreiben, Klausur i Wortschatz og mundtlig eksamen i Sprache und Gewalt. Husk at krydse fingre for mig hele dagen!
Her er lige et billede af den fantastiske solnedgang, som jeg så her til aften, da jeg gik hjem fra fodboldkampen ovre på Petrisberg.
søndag den 4. juli 2010
Update!
Nå, nu er det da vist også på tide, at jeg får lavet en lille opdatering her på min blog, så den ikke ender med det svenske bryllup, som jo egentlig ikke har noget som helst at gøre med mit liv her i Trier. Men fint var det nu.
Sidste uge var skøn! Henrik blev student med et flot 12-tal og en flot hue, og det var en dejlig dag.
Tirsdag var Markus og jeg i Herning, vi kørte i mors lille intercity-bil (dørene er automatiske og siger bip-bip, når de åbner eller lukker) for at fejre Bjarnes fødselsdag, onsdag kørte vi ned til farmor i sommerhuset for at fejre hendes fødselsdag og Sankt Hans, og torsdag kørte vi rundt nede ovre grænsen, fordi Søren skulle finde en barbermaskine.
Torsdag aften gik turen så mod Trier med nattoget. Vi var i kupé med fire mænd – to danskere, en englænder og en franskmand – og de gik alle i seng hurtigt, så vi sad henne i bistroen og hyggede og gik derefter også i seng. Jeg sov rent faktisk mange timer i streg den nat! Succesoplevelse! Jeg plejer aldrig at kunne sove ordentligt i et nattog, men denne gang gik det fint. Dog var vi alligevel pænt trætte, da vi steg ud på Köln Hauptbahnhof lidt over 7 næste morgen.
Lørdag kørte vi tilbage til Köln for at se på byen (selvom det havde været klogere og smartere bare at blive der i første omgang, men det tænkte vi jo ikke lige på, vel?), og det var en rigtig dejlig dag med fantastisk solskinsvejr, god mad og lækker is. Og en ny tysk bog til mig: ”Ich schreibe dir morgen wieder” af Cecilia Ahern.
Ellers var vi bare i Trier, hvor vi gik ture, var nede i byen og se 4-1-kampen mellem Tyskland og England. Der var Altstadtfest den weekend, og byen var helt fyldt med alle mulige boder, musik og maaaaange mennesker. Super hyggeligt og helt uventet!
Nu er jeg her så alene igen og har været det i tre dage. Jeg har stress over eksaminerne de næste to uger, for der er meget, der skal nåes endnu. Det er mest mit Hausarbeit i Landeskunde, der stresser mig; jeg har kun skrevet indledningen. Jeg skal lave det næste weekend, for det skal afleveres d. 13. juli, så det er sidste chance. I dag har jeg heldigvis nået mere, end jeg havde regnet med, så om lidt skal jeg over på sengen og slappe af til endnu et afsnit af Desperate Housewives (jeg kom til at købe sæson fire hjemme i DK…ups!).
Der er forresten også mindre end to uger til, at jeg flytter ud herfra. Det er godt nok mærkeligt at tænke på, at det så er slut, mit udvekslingssemester. Men også rart, for jeg glæder mig til at komme hjem. Hausmeister kommer og tjekker kl. 10 fredag d. 16., og så er det ”tschüss Kleeburger Weg” og ”hallo Jugendherberge” i to nætter, inden turen går videre til München.
Men først skal alle eksaminerne overståes. Tirsdag: Landeskunde-Klausur. Onsdag: Wissenschafliches Schreiben-mini-test (meget (!) uventet), Wortschatz-Klausur og Sprache und Gewalt mundtlig gruppeeksamen. Kryds fingre for mig – især onsdag!
Sidste uge var skøn! Henrik blev student med et flot 12-tal og en flot hue, og det var en dejlig dag.
Tirsdag var Markus og jeg i Herning, vi kørte i mors lille intercity-bil (dørene er automatiske og siger bip-bip, når de åbner eller lukker) for at fejre Bjarnes fødselsdag, onsdag kørte vi ned til farmor i sommerhuset for at fejre hendes fødselsdag og Sankt Hans, og torsdag kørte vi rundt nede ovre grænsen, fordi Søren skulle finde en barbermaskine.
Torsdag aften gik turen så mod Trier med nattoget. Vi var i kupé med fire mænd – to danskere, en englænder og en franskmand – og de gik alle i seng hurtigt, så vi sad henne i bistroen og hyggede og gik derefter også i seng. Jeg sov rent faktisk mange timer i streg den nat! Succesoplevelse! Jeg plejer aldrig at kunne sove ordentligt i et nattog, men denne gang gik det fint. Dog var vi alligevel pænt trætte, da vi steg ud på Köln Hauptbahnhof lidt over 7 næste morgen.
Lørdag kørte vi tilbage til Köln for at se på byen (selvom det havde været klogere og smartere bare at blive der i første omgang, men det tænkte vi jo ikke lige på, vel?), og det var en rigtig dejlig dag med fantastisk solskinsvejr, god mad og lækker is. Og en ny tysk bog til mig: ”Ich schreibe dir morgen wieder” af Cecilia Ahern.
Ellers var vi bare i Trier, hvor vi gik ture, var nede i byen og se 4-1-kampen mellem Tyskland og England. Der var Altstadtfest den weekend, og byen var helt fyldt med alle mulige boder, musik og maaaaange mennesker. Super hyggeligt og helt uventet!
Nu er jeg her så alene igen og har været det i tre dage. Jeg har stress over eksaminerne de næste to uger, for der er meget, der skal nåes endnu. Det er mest mit Hausarbeit i Landeskunde, der stresser mig; jeg har kun skrevet indledningen. Jeg skal lave det næste weekend, for det skal afleveres d. 13. juli, så det er sidste chance. I dag har jeg heldigvis nået mere, end jeg havde regnet med, så om lidt skal jeg over på sengen og slappe af til endnu et afsnit af Desperate Housewives (jeg kom til at købe sæson fire hjemme i DK…ups!).
Der er forresten også mindre end to uger til, at jeg flytter ud herfra. Det er godt nok mærkeligt at tænke på, at det så er slut, mit udvekslingssemester. Men også rart, for jeg glæder mig til at komme hjem. Hausmeister kommer og tjekker kl. 10 fredag d. 16., og så er det ”tschüss Kleeburger Weg” og ”hallo Jugendherberge” i to nætter, inden turen går videre til München.
Men først skal alle eksaminerne overståes. Tirsdag: Landeskunde-Klausur. Onsdag: Wissenschafliches Schreiben-mini-test (meget (!) uventet), Wortschatz-Klausur og Sprache und Gewalt mundtlig gruppeeksamen. Kryds fingre for mig – især onsdag!
lørdag den 19. juni 2010
Kongeligt bryllup
13.12:
Jeg er en meget royal person, og det gælder ikke kun det danske kongehus. Så derfor sidder jeg nu i spænding og følger det svenske kongehus gennem tiden på DR1, mens jeg venter på, at klokken bliver 14, hvor live-udsendelsen begynder, og ikke mindst 15.30, hvor selve brylluppet begynder.
Jeg er spændt på, om Madeleine klarer at holde facaden hele dagen nu, hvor hun ikke selv skal giftes i år alligevel. Det må være frygteligt at skulle igennem det her offentlige bryllup, når man selv har det så dårligt indeni.
Den svenske konge var faktisk ret pæn, da han var ung... Silvia er bare smuk altid (også nu), og Victoria ligner hende vildt meget.
14.50:
Hvor er Prins Carl Phillip egentlig bare pæn! Ligesom sin far dengang.
Jeg synes, det er sjovt, at de kører så meget rundt i, at Daniel Westling er fra landet og søn af en "simpel arbejder", hvilket de faktisk mere eller mindre indikerer, at han "bare" er. Det er skørt, at de ikke er kommet længere her i 2010 end til at synes, at man som kongelig skal giftes med en med blåt blod i årerne. Prins Carl Phillips kæreste må heller ikke være med i dag, fordi hun er med i et reality-program. Pinligt! Kærlighed er da kærlighed, uanset hvilken baggrund man har. Bare se på Mette-Marit og Haakon - hun har taget stoffer og alt muligt, og alligevel er hun mere end accepteret af både det norske kongehus og nordmændene selv.
Kirken er bare pyntet så flot, og nu er gæsterne i gang med at ankomme. De er så flotte alle sammen.
Men altså ham der Daniel Westling...er der ikke lidt nåsåer over ham?
15.12:
Så er Mary og Frederik ankommet! Man kan sige, hvad man vil, men jeg synes altså, at de er helt fantastiske og klæder hinanden rigtig godt. Og Mary er altid SÅ pæn!
15.20:
Og der kom Dronningen og Prins Henrik. Hun har en flot grøn kjole på. Og han har en stor fjer-agtig-ting på hovedet. Det kan være, det er for at blive lagt mærke til.
15.22:
Nu ankommer Daniel Westlings forældre. Som har de samme briller som ham. Jeg begynder at tro, at de er fans af The Julekalender hele bundtet.
15.23:
Hvor er Madeleine god til at se ud, som om der ikke er noget som helst i vejen.
Og dér er nåsåren himself og den pæne Prins Carl Phillip. Som faktisk ser meget spansk ud.
15.26:
Der er et svensk børnekor, der synger, så man får tårer i øjnene, så flot er det.
15.41:
Arh, han kunne nu godt lige have lavet en Frederik, da hun kom ind. Hun er bare SÅ flot altså! Kjolen er helt enkel med en kæææmpe langt slæb. Nu glæder jeg mig til at se, hvilke overraskelser de har planlagt her i ceremonien. Og om man forstår, hvad der bliver sagt.
15.45:
Hahaha, nu synger de sgu "Det dufter lysegrønt af græs"! Kirkens svar på "Du kom med alt det, der var dig". Men det er nu også god. Og meget brugt.
15.51:
Hva' øh...skal brudeparret aldrig sidde ned? Nåsåren kunne godt se ud til at have brug for det.
16.05:
Det er mærkeligt, at de blev gift efter et kvarter, og at prædiken først kommer nu. Så er spændingen ligesom udløst.
16.17:
Sikke en smuk sang, det er da helt vildt! Daniel kigger også bare helt forelsket på en storsmilende Victoria hele tiden. Fantastisk!!
16.25:
Det var nu en flot ceremoni! De er pæne sammen, også selvom han godt kan være lidt uhyggelig med de briller. Det er sjovt at tænke på, at de billeder, der bliver taget i løbet af i dag, kommer til at blive vist hundredevis af gange fra nu af og mange, mange år frem.
16.43:
Lige et sødt billede fra vielsen, og så tror jeg også, jeg stopper for i dag.
Jeg er en meget royal person, og det gælder ikke kun det danske kongehus. Så derfor sidder jeg nu i spænding og følger det svenske kongehus gennem tiden på DR1, mens jeg venter på, at klokken bliver 14, hvor live-udsendelsen begynder, og ikke mindst 15.30, hvor selve brylluppet begynder.
Jeg er spændt på, om Madeleine klarer at holde facaden hele dagen nu, hvor hun ikke selv skal giftes i år alligevel. Det må være frygteligt at skulle igennem det her offentlige bryllup, når man selv har det så dårligt indeni.
Den svenske konge var faktisk ret pæn, da han var ung... Silvia er bare smuk altid (også nu), og Victoria ligner hende vildt meget.
14.50:
Hvor er Prins Carl Phillip egentlig bare pæn! Ligesom sin far dengang.
Jeg synes, det er sjovt, at de kører så meget rundt i, at Daniel Westling er fra landet og søn af en "simpel arbejder", hvilket de faktisk mere eller mindre indikerer, at han "bare" er. Det er skørt, at de ikke er kommet længere her i 2010 end til at synes, at man som kongelig skal giftes med en med blåt blod i årerne. Prins Carl Phillips kæreste må heller ikke være med i dag, fordi hun er med i et reality-program. Pinligt! Kærlighed er da kærlighed, uanset hvilken baggrund man har. Bare se på Mette-Marit og Haakon - hun har taget stoffer og alt muligt, og alligevel er hun mere end accepteret af både det norske kongehus og nordmændene selv.
Kirken er bare pyntet så flot, og nu er gæsterne i gang med at ankomme. De er så flotte alle sammen.
Men altså ham der Daniel Westling...er der ikke lidt nåsåer over ham?
15.12:
Så er Mary og Frederik ankommet! Man kan sige, hvad man vil, men jeg synes altså, at de er helt fantastiske og klæder hinanden rigtig godt. Og Mary er altid SÅ pæn!
15.20:
Og der kom Dronningen og Prins Henrik. Hun har en flot grøn kjole på. Og han har en stor fjer-agtig-ting på hovedet. Det kan være, det er for at blive lagt mærke til.
15.22:
Nu ankommer Daniel Westlings forældre. Som har de samme briller som ham. Jeg begynder at tro, at de er fans af The Julekalender hele bundtet.
15.23:
Hvor er Madeleine god til at se ud, som om der ikke er noget som helst i vejen.
Og dér er nåsåren himself og den pæne Prins Carl Phillip. Som faktisk ser meget spansk ud.
15.26:
Der er et svensk børnekor, der synger, så man får tårer i øjnene, så flot er det.
15.41:
Arh, han kunne nu godt lige have lavet en Frederik, da hun kom ind. Hun er bare SÅ flot altså! Kjolen er helt enkel med en kæææmpe langt slæb. Nu glæder jeg mig til at se, hvilke overraskelser de har planlagt her i ceremonien. Og om man forstår, hvad der bliver sagt.
15.45:
Hahaha, nu synger de sgu "Det dufter lysegrønt af græs"! Kirkens svar på "Du kom med alt det, der var dig". Men det er nu også god. Og meget brugt.
15.51:
Hva' øh...skal brudeparret aldrig sidde ned? Nåsåren kunne godt se ud til at have brug for det.
16.05:
Det er mærkeligt, at de blev gift efter et kvarter, og at prædiken først kommer nu. Så er spændingen ligesom udløst.
16.17:
Sikke en smuk sang, det er da helt vildt! Daniel kigger også bare helt forelsket på en storsmilende Victoria hele tiden. Fantastisk!!
16.25:
Det var nu en flot ceremoni! De er pæne sammen, også selvom han godt kan være lidt uhyggelig med de briller. Det er sjovt at tænke på, at de billeder, der bliver taget i løbet af i dag, kommer til at blive vist hundredevis af gange fra nu af og mange, mange år frem.
16.43:
Lige et sødt billede fra vielsen, og så tror jeg også, jeg stopper for i dag.
onsdag den 16. juni 2010
Hjem til Århus, åh åhh!
I morgen er det allerede så vidt igen: Jeg skal til Danmark for ikke at gå glip af, at Henrik bliver student. Jeg glæder mig allerede rigtig meget, men jeg er ikke super glad for at skulle med nattoget. De sidste to gange, jeg har været med, har jeg ikke rigtigt kunne sove, og så er natten altså bare lang. Men hvem ved – måske er det anderledes denne gang? Uanset hvad bliver det dejligt at komme hjem til både Århus, Herning og Kruså endnu engang, selvom det ikke er så længe siden, jeg var alle de steder sidst.
Nå, men hvad har jeg lavet siden jeg sidst bloggede? For det første har jeg endnu engang fået et rent 1-tal i en tekst til Wissenschaftliches Schreiben. Det er et kæmpe skulderklap at få hver gang, for det betyder, at jeg (åbenbart) godt kan finde ud af at udtrykke mig skriftligt og akademisk på tysk, hvilket jo er dejligt, når jeg har tænk mig at skrive bachelorprojekt i og på tysk næste forår. I dag har vi afleveret den tredje opgave, og det vil sige, at vi kun mangler den fjerde og sidste opgave – og så er det fag også i hus! Det er skønt efterhånden at kunne se enden på det. Og for mit vedkommende kan jeg mærke, at jeg ikke stresser ret meget over eksaminerne, hvis overhovedet, fordi de alle sammen er så erasmus-venlige og afslappede med det hernede.
Fredag aften var jeg til en multikulturel pizzaaften på kollegiet Martinskloster nede i byen. Det er, som navnet også antyder, et tidligere kloster, som er blevet bygget om til et kollegium, og der er også blevet bygget nyt til, således at det danner et større kompleks. Den gamle bygning ser sådan her ud (domkirken troner så flot i baggrunden):
Alessandra og Tiziana havde inviteret mig og mange andre på hjemmelavet italiensk pizza:
Vi havde en rigtig hyggelig aften, hvor det ikke drejede sig om alkohol (derfor holder jeg så meget af netop denne gruppe erasmus-folk, der var samlet den aften!), men mere om at hygge sig og have en rar aften. Hvilket det også endte med at blive. Kristin havde sin søster med, så der var både tysk, engelsk og norsk at høre. Som sagt: multikulturelt!
Søndag eftermiddag kom Agi, Anthony, Alessandra og Tiziana og spurgte, om jeg ville med over at spille volleyball på Petrisberg. Da jeg ikke rigtigt havde lavet så meget skolearbejde, sagde jeg, at jeg hellere måtte gøre det i stedet. Dog gik der ikke mere end en halv time, så kunne jeg godt mærke, at jeg ikke kunne koncentrere mig om læsningen, fordi jeg faktisk hellere ville over til dem og spille med alligevel. Så jeg gik derover, og der var de allerede godt i gang med at spille i blandede hold mod en flok tyskere, der havde spurgt, om de ville spille med.
De var alle sammen super søde og meget tålmodige med især mig, som godt kan finde ud af at serve, men ellers er helt håbløs, når det kommer til volleyball (på trods at, at jeg har gået til det i hvert fald et år – spild af penge!). Det var en rigtig dejlig eftermiddag, som fortsatte helt til 19.30, hvor jeg måtte overgive mig til sulten og gå hjem. Og det var så den weekend.
I går aftes var der sommerfest her på Kleeburger Weg-kollegiet, hvor jeg bor. Jeg troede, det skulle være ude bagved på græsplænen, men det viste sig at være lige uden for mig vindue. Det var en rigtig hyggelig fest, hvor også mange erasmus-folk var samlet rundt omkring.
Sådan så området ud:
Sådan så bandet ud:
Sådan så grillen ud:
Og sådan så hyggen ud:
Og nå ja, toppen af kransekagen: Vodafone har sendt både mig og Mia en regning på 30 euro for denne måned. Vi var i banken i går, hvor hun trak de 8 euro fra sidste måned tilbage og sagde, at hvis de også trækker de 30 næste uge, skal vi bare komme igen, så gør hun det samme. I dag var jeg så i Vodafone, og manden (en kompetent en for en gangs skyld!) slettede mine bankdata fra deres system. Fra nu af burde det ikke være muligt for dem at trække flere penge fra min konto – og hvis de sender mig en regning, sagde han til mig, at jeg bare skulle ignorere den. Han roste også mit tysk. Så kan man jo ikke skælde ud på dem over alt det her, vel?
Nå, men hvad har jeg lavet siden jeg sidst bloggede? For det første har jeg endnu engang fået et rent 1-tal i en tekst til Wissenschaftliches Schreiben. Det er et kæmpe skulderklap at få hver gang, for det betyder, at jeg (åbenbart) godt kan finde ud af at udtrykke mig skriftligt og akademisk på tysk, hvilket jo er dejligt, når jeg har tænk mig at skrive bachelorprojekt i og på tysk næste forår. I dag har vi afleveret den tredje opgave, og det vil sige, at vi kun mangler den fjerde og sidste opgave – og så er det fag også i hus! Det er skønt efterhånden at kunne se enden på det. Og for mit vedkommende kan jeg mærke, at jeg ikke stresser ret meget over eksaminerne, hvis overhovedet, fordi de alle sammen er så erasmus-venlige og afslappede med det hernede.
Fredag aften var jeg til en multikulturel pizzaaften på kollegiet Martinskloster nede i byen. Det er, som navnet også antyder, et tidligere kloster, som er blevet bygget om til et kollegium, og der er også blevet bygget nyt til, således at det danner et større kompleks. Den gamle bygning ser sådan her ud (domkirken troner så flot i baggrunden):
Alessandra og Tiziana havde inviteret mig og mange andre på hjemmelavet italiensk pizza:
Vi havde en rigtig hyggelig aften, hvor det ikke drejede sig om alkohol (derfor holder jeg så meget af netop denne gruppe erasmus-folk, der var samlet den aften!), men mere om at hygge sig og have en rar aften. Hvilket det også endte med at blive. Kristin havde sin søster med, så der var både tysk, engelsk og norsk at høre. Som sagt: multikulturelt!
Søndag eftermiddag kom Agi, Anthony, Alessandra og Tiziana og spurgte, om jeg ville med over at spille volleyball på Petrisberg. Da jeg ikke rigtigt havde lavet så meget skolearbejde, sagde jeg, at jeg hellere måtte gøre det i stedet. Dog gik der ikke mere end en halv time, så kunne jeg godt mærke, at jeg ikke kunne koncentrere mig om læsningen, fordi jeg faktisk hellere ville over til dem og spille med alligevel. Så jeg gik derover, og der var de allerede godt i gang med at spille i blandede hold mod en flok tyskere, der havde spurgt, om de ville spille med.
De var alle sammen super søde og meget tålmodige med især mig, som godt kan finde ud af at serve, men ellers er helt håbløs, når det kommer til volleyball (på trods at, at jeg har gået til det i hvert fald et år – spild af penge!). Det var en rigtig dejlig eftermiddag, som fortsatte helt til 19.30, hvor jeg måtte overgive mig til sulten og gå hjem. Og det var så den weekend.
I går aftes var der sommerfest her på Kleeburger Weg-kollegiet, hvor jeg bor. Jeg troede, det skulle være ude bagved på græsplænen, men det viste sig at være lige uden for mig vindue. Det var en rigtig hyggelig fest, hvor også mange erasmus-folk var samlet rundt omkring.
Sådan så området ud:
Sådan så bandet ud:
Sådan så grillen ud:
Og sådan så hyggen ud:
Og nå ja, toppen af kransekagen: Vodafone har sendt både mig og Mia en regning på 30 euro for denne måned. Vi var i banken i går, hvor hun trak de 8 euro fra sidste måned tilbage og sagde, at hvis de også trækker de 30 næste uge, skal vi bare komme igen, så gør hun det samme. I dag var jeg så i Vodafone, og manden (en kompetent en for en gangs skyld!) slettede mine bankdata fra deres system. Fra nu af burde det ikke være muligt for dem at trække flere penge fra min konto – og hvis de sender mig en regning, sagde han til mig, at jeg bare skulle ignorere den. Han roste også mit tysk. Så kan man jo ikke skælde ud på dem over alt det her, vel?
fredag den 11. juni 2010
Det var så 1 ud af 7
I går skulle jeg fremlægge om handelsbreve i faget Textanalyse und Textproduktion. Jeg syntes egentlig selv, at det, jeg havde fået bikset sammen i et powerpointshow og i mit hoved, var helt ok. Alligevel var jeg pænt nervøs for, om det var for overfladisk, eller om Frau Lobenstein ville stille spørgsmål, som jeg ikke kunne svare på. Det gjorde det ikke bedre, at jeg, da timen startede, fandt ud af, at jeg var den eneste, der skulle fremlægge, hvilket ville sige, at jeg havde 1½ time at stå deroppe i – og dét var altså ikke lige med i min plan. Nå, men jeg var jo bare nødt til at starte og så se, hvordan det ville gå. Heldigvis gik det lige, som det skulle – og bedre endnu! Jeg havde en del at fortælle (opdagede jeg, mens jeg stod der), og Frau Lobenstein og tyskerne var rigtigt gode til at stille eller svare på spørgsmål. Så det endte med, at jeg rent faktisk stod deroppe i over en time og fremlagde, hvorefter jeg fik ros og ikke mindst ”eine glatte Eins”! Så tror jeg da vist ikke, at mit eksamens-kick-off kunne starte bedre! Med fare for at være én stor kliché: 1 down - 6 to go!
Nu har vi så allerede d. 11. juni. Det går godt nok stærkt! Især den her uge er gået stærkt, og jeg synes, det føles som i går, at jeg var ude at grille hos min tyske familie, men det er allerede en uge siden i dag. På torsdag tager jeg toget hjem til DK endnu engang, og det undrer nok ingen, at jeg allerede går og glæder mig meget til det. Ikke mindst fordi Markus kommer med herned bagefter, og så skal han endelig opleve Trier i (forhåbentlig) godt vejr og uden en tudende, men derimod en glad og veloplagt Kathrine i hånden.
Planerne for den første uge, efter mit ophold her i Trier slutter, er også ved at være på plads, og indeholder både Trier, München, Neuschwanstein, Northeim og Hannover, hvis alt går, som Markus og jeg har snakket om.
En sprogvidenskabelig tekst om politisk kommunikation ligger på mit skrivebord og råber på mig for at blive læst, og nu har jeg gået hele dagen og lavet – ja, hvad egentlig? Ingenting tror jeg, så nu går den ikke længere.
Nu har vi så allerede d. 11. juni. Det går godt nok stærkt! Især den her uge er gået stærkt, og jeg synes, det føles som i går, at jeg var ude at grille hos min tyske familie, men det er allerede en uge siden i dag. På torsdag tager jeg toget hjem til DK endnu engang, og det undrer nok ingen, at jeg allerede går og glæder mig meget til det. Ikke mindst fordi Markus kommer med herned bagefter, og så skal han endelig opleve Trier i (forhåbentlig) godt vejr og uden en tudende, men derimod en glad og veloplagt Kathrine i hånden.
Planerne for den første uge, efter mit ophold her i Trier slutter, er også ved at være på plads, og indeholder både Trier, München, Neuschwanstein, Northeim og Hannover, hvis alt går, som Markus og jeg har snakket om.
En sprogvidenskabelig tekst om politisk kommunikation ligger på mit skrivebord og råber på mig for at blive læst, og nu har jeg gået hele dagen og lavet – ja, hvad egentlig? Ingenting tror jeg, så nu går den ikke længere.
Abonner på:
Opslag (Atom)